I arbejdet med den intensive terapeutiske familiebehandling er det blevet klart, at der ikke blot eksisterer en Social Arv, som Gustav Jonsson påpeger, men også det som jeg kalder Den Psykologiske Arv. Når man kommer tæt på relationerne i en familie, så er det tydeligt, at der overføres traumer og et adfærdsmønstre fra forældre generationen til børnene i familien.

Som forældre kommer vi til at behandle vores børn på en måde, som vi selv er blevet behandlet på. Hvis f.eks. moren har været meget ked af det som barn, og hun stadig bærer rundt på den ked af det hed og ensomhed, så vil dette afspejle sig i den tætte relation, hvor barnet kan mærke morens følelser, som et manglende nærvær.   Et nærvær som moren har savnet hos mormoderen. At bryde den psykologiske arv er i høj grad at arbejde med morens følelser og afmagt. 

Jeg forsøger at illustrere dette i nogle tegninger: